En ny verdensorden tager form – forstå hvad der er på spil
Oppe i tiden
Verden føles måske mere uforudsigelig end længe. Krig i Europa, spændinger mellem stormagter og diskussioner om demokratiets fremtid fylder nyhedsstrømmen – og kan gøre det svært at finde hoved og hale i udviklingen.
Her finder du bøger, der hjælper med at skabe sammenhæng og perspektiv.
Nogle går tæt på de store magter og deres interesser, andre undersøger demokratiets styrker og svagheder eller giver indblik i konflikter, der præger vores samtid – fra Ukraine og Rusland til Mellemøsten, Kina og USA.
Der er også titler, der sætter fokus på Danmarks rolle i en verden, hvor alliancer og samarbejder er under forandring.
Det er bøger til dig, der vil mere end blot følge med i overskrifterne. Til dig, der vil forstå baggrunden for begivenhederne og blive klogere på de valg og værdier, der former fremtiden.
Gå på opdagelse i materialerne og få nye perspektiver på den verden, vi er en del af – også når den er i bevægelse.