Foto: Ashraf Rachid
Foredrag og debat

Klædt på til Folketingsvalg 2026

Tid
19:00 - 20:30
Sted
Biblioteket i Herning
Østergade 8
7400 Herning
Platformen
Foredrag med valgforsker Rune Stubager

Folketingsvalget nærmer sig, og det politiske landskab ryster på sig. Men hvad er det egentlig, der får danskerne til at skifte parti, skærpe holdningerne – eller vende ryggen til det hele?

På Biblioteket i Herning kan du møde Rune Stubager, valgforsker ved Aarhus Universitet, som giver et topaktuelt indblik i:

  • hvilke strømninger der er på spil med et valg i sigte
  • hvilke underliggende mekanismer, der påvirker vælgerne
  • hvilke tendenser, der kan præge valgresultatet

Det bliver en skarp, levende og letforståelig gennemgang af de kræfter, der former dansk politik netop nu – lige inden vi alle skal til stemmeurnerne.

Der er fri entré, men kræver tilmelding her.